Waterville

Barack Obama afholdt d 22/3 2015 topmødet “Moonshot for Water” i forbindelse med World water Day, i Det Hvide Hus i Washington DC.

Topmødet havde fokus på de store udfordringer som USA oplever på vandområdet, med bl.a. tørke og vandspild, i disse år og i mødet deltog mere end 200 af landets vigtigste beslutningstagere på området.

“Lego-modellen viser det bedste, vi kan i Danmark, på tværs af hele vandområdet fra grundvandskortlægning over effektive drikkevandsforsyninger til energiproducerende spildevandsanlæg. Vi har de totale løsninger, der tilmed er energineutrale, som amerikanerne tørster efter. Der er et kæmpe potentiale for eksport af vandteknologi til USA, som vi skal blive bedre til at udnytte, for det kan i sidste ende betyde vækst og arbejdspladser i Danmark”

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen

Den danske ambassade i Washington havde foranlediget, at et konsortium af virksomheder, kunne få lov til at demonstrere danske virksomheders ekspertise på vandområdet – som eneste ikke-amerikanske indslag på mødet!

Til formålet havde vi her på CAT designet og fremstillet en helt speciel model, som bestod af 20.000 LEGO-klodser. Modellen fik navnet “Waterville” og var en komplet by med bl.a. en 1,5 meter høj skyskraber, en vandforsyning, spildevandsanlæg og en svævende helikopter. Modellen havde indbygget en række interaktive funktioner, som kunne bruges som samtalestartere.

Konsortiet bag Waterville-modellen består af Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen, Kamstrup, Danfoss, Grundfos, Rambøll, ekspert i lækagesporing Leif Koch, eksperter i grundvandskortlægning Skytem, , eksperter i hydraulik DHI, ventilvirksomheden AVK, Danske Vandværker, DANVA, Messecenter Herning, Danish Water Technology Group og State of Green, Danmarks grønne markedsføringskonsortium.
Modellen var, allerede inden den var bygget færdig, så populær, at den var booket til 12 yderligere arrangementer i forbindelse med danske erhvervsfremstød verden over. Næste stop er Durban, Syd Afrika.

Hvis du vil høre nærmere, kontakt:

Morten Madsen | Mobil: +45 40 41 97 85 | Send email

Kategorier: Event, LEGO